Det var helt sikkert heller ikke et sted, jeg ville bestille fra

Der er sikkert ikke den store forskel på lovgivningen for nethandel hos jer og her i DK, og der er helt specifikke krav til, hvad der skal fremgå af en handelsside. Bl.a. skal der stå kontaktoplysninger og momsnummer, så man kan se, hvem man handler med.
Og man har altid 14 dages returret ved internethandel - man kan ikke bare undtage visse varegrupper, heller ikke planter.
Og så virker det, som om siden er oversat med Google Translate - selv en dansker kan se, at sproget er elendigt...
Jeg ville heller ikke handle et sted, hvor jeg ikke kunne bruge kreditkort - så har man ikke en chance for at få sine penge igen, hvis der er problemer.
Der findes masser af seriøse webshops, så dem holder jeg mig til!