Jeg har tre af dem, og de fungerer ret fint. Vender du bundpladen rigtigt, så den buler opad?
Der kan være 1 l vand i bunden, når den er monteret rigtigt. Men flyderen, som skal vise vandstanden, fungerer til gengæld ikke ordentligt - den sætter sig fast og følger ikke med op, når man hælder vand i.
Jeg har en beskrivelse her fra en, som bruger en del af dem:
"Når du planter i selvvandingspotterne, så er der 2 tips: 1) Sæt flamingo i "koppen" på indikatorpinden - ellers virker den ikke. 2) Dæk åbningen af vandingsrøret med en lille plastpose eller lign. når du fylder jord i. Ellers kommer der let jord i vandingsrøret og indikatorpinden vil have svært ved at bevæge sig frit.
Når du vander første gang, så vand direkte i potten også for at væde jorden. Fyld derefter i røret til pinden er helt oppe (streg 2). Efter lidt tid vil pinden synke til bunds. Det er fordi jorden optager meget vand. Vent et par dage inden du efterfylder.
Jeg vander ca. 1 til 2 gange om ugen til pinden er i top. Selvom pinden synker til bunds er der vand i jorden. Pinden viser kun hvor meget vand der er i beholderen og den underste del af potten.
Jeg er lige kommet hjem efter 3 uger i Sverige, og min steddatter har passet mine chili. Hun fyldte blot vand på hver weekend, og mine planter var meget flotte, da jeg kom hjem igår.
Lad være med at fylde vand på hvergang, pinden er i bund. Jorden suger meget vand og holder sig våd længe. 1 til 2 gange om ugen efter vejret tror jeg er nok. Jeg fylder til pinden er i top - venter lidt - lyfter pinden og lader den falde ned igen og efterfylder så. "
Mvh Anja
|