Näring/nyttighet/jord/odling/fundering, Vad som kommer in Alternativ

[Ingrid på Västku...]

Todeoo,

Nu har jag funderingar här.... bl a om grönsakers nyttighet. Har läst artiklar och gått medi en ny diskussionsgrupp på yahoo så jag fick ju nya infallsvinklar till allt
bl a den kanske utslitna funderingen om jord. Ja - > är dte vi odlar så näringsrikt egentligen? För att innehålla spårämnen mineraler och nyttigheter så måste de ju finnas där ifårn början i jordne så att växten kan ta upp det och göra det tillgängligt för oss.....så det här man säger att grönsaker är så nyttigt etc är inte det till viss mån jordmånsberoende? För allt kan man välan inte fixa allt med NPK-flytande gödning och påsjord/påsdynga?
I sammanhanget vin så är det ju mineralerna i jorden osm ger det dess karaktär ( bl a lite förenklat)...

Så...i fallet med sand och gräsklipp....visst ger det fina grönsaker men hur är det med spårämnen mneraler etc när man väljer en sådan odlingsmetod?
Antar att detta kunde vara med på Jordforumet med :-)

Hur vet man och vad vet man och vad kan man säga med viss säkerhet?

Undrar ingrid ( det är vinter - > skallen börjar fundera)

[Mariann]

Forsker Ane Bodil Søgaard (BS) har i 14 år forsket på Institut for Jordbrugsvidenskab, Center for Økologi og Miljø på Landbohøjskolen. Forskningen har afdækket flere interessante emner, som er værd at nævne og at forske videre i.

Ukrudt (ogräs)

BS har bl.a. undersøgt ”ukrudtsplanters” indvirkning på afgrøder, og hun har foretaget forsøg med den vilde ukrudtsplante klinte og hvede. *Forsøgsresultatet viste klart, at både spirehvede og hvede vokser langt hurtigere ved siden af klinten, som altså virker vækstfremmende på hveden. Spirehastigheden er større i laboratorieforsøg, men holder stadig 5-10 % ude på marken. Hvedens celledeling viste sig også at blive betydelig forøget.

Forsøget peger på, at de vilde planter - som vi mennesker kalder ”ukrudt”, og som vi har lært at se som skadelige og bekæmpe med alle mulige midler – kan have en gavnlig virkning på afgrøder, når de gøder jorden naturligt omkring sig ved at udskille forskellige stoffer gennem rødder og blade.

Det er forskningens hensigt, at finde balancen mellem gødningsniveauet og mængde af planter. BS er overbevist om, at flere andre vilde ukrudtsplanter har en gavnlig virkning på afgrøder. Hun tror på fordele ved dyrkningsmetoder, der blander flere afgrøder mellem hinanden på marken, ligesom man førhen dyrkede både rug og havre sammen. Det konventionelle landbrug dyrker kun én afgrøde ad gangen.

Kunstgødning

Det traditionelle landbrug kunstgøder med kvælstof for at fremme udbyttet, hvilket bevirker at de kunstgødede planter holder mere vand. Jo mere gødet en plante er, jo mere vand optager den. Radisedyrkning i egen have er et godt eksempel på dette. Gøder man sine radiser smager de af meget mindre. Så jo mere en afgrøde kunstgødes, jo mere vandholdig og ”fortyndet” er den.

Næringsindhold

En afgrøde indeholder både primære og sekundære stoffer. De primære stoffer som vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer ved man er nødvendige for vores overlevelse.

De sekundære stoffer er plantens forsvarsstoffer, som planten behøver for at overleve. Sekundære stoffer giver os forskel i smag og duft, og der er nu megen fokus på disse stoffer, fordi forsøg viser, at de indvirker på vores blodtryk og på gigt-, kræft- samt mave-tarmsygdomme.

Forsøg med jordbundsforhold og økologiske agurker har vist, at økologiske afgrøder har et større indhold af sekundære stoffer end de kunstgødede afgrøder. Forskningen forsøger af afdække det komplekse indbyrdes forhold der findes mellem planternes forskellige stoffer og finde ud af, hvad følgerne af konventionelt dyrkede afgrøder kan være for vort helbred.

Dyrkningsforsøg (odlingsförsök)

I Schweitz og Tyskland er der lavet forsøg med livskræfter, som det biodynamiske landbrug arbejder med. Livskræfterne er defineret som det der udvikler og bestemmer en plantes vækst og holder sammen på organismen. Indenfor det økologiske landbrug arbejder man kun med de fysiske stoffer.

Man har i Schweitz lavet dyrkningsforsøg med dyrkningssystemer som ugødede, økologiske, konventionelle, biodynamiske landbrug og blandinger af disse. Man har lavet forsøg med gulerødder, der viser, at økologiske og biodynamiske gulerødder, der har en bedre ”billeddannende” egenskab, som betyder at de er mere harmoniske. Dyrefoderforsøg har vist en sammenhæng mellem billeddannelse, ernæring og dyrs sundhed.

Konventionel tankegang

I de sidste 50 år er kunstgødningsniveauet steget til en faktor 6. Den kunstgødning man bruger gør, at planter ”klarer sig bedst”, hvilket blot betyder at de giver det størst mulige udbytte. Kunstgødningen består af letopløseligt kvælstof, der optages af planter med det samme. Dyregødning optages ikke lige så let.


Konventionelt landbrug behandler jorden som dyrene: Først vækstfremmer, dernæst væksthæmmer. Først gøder man og bagefter sprøjter man.

Økologien – det første skridt til et bedre helbred

Bodil Søgaard nævner, at økologi ikke er en kvalitetsmærkning i sig selv, men en minimumsgrænse, der jo bare fortæller, at der ikke er brugt kunstgødning og pesticider i dyrkningsprocessen.

Vi har brug for de nødvendige antioxidanter gennem vitaminer, mineraler, aminosyrer og sporstoffer for at have et godt helbred. Disse stoffer må altså sikres i den danske kost.

Økologien skal også stadig forbedres, så vi ikke bare holder os sunde. Dette kan forskningen på Landbohøjskolens Center for Økologi og Miljø forhåbentlig medvirke til.



Detta har kanske inte riktigt med detta ämne att göra fullt ut men ändå intressant, för jag hörde Bodil Sögaard på ett föredrag där hon visade morötter under mikroskop, man kunde tydligt se att de som var ekologiskt odlade hade ett stjärnmönster i "ordning". Vilket hon menade tydde på mer "liv" i plantan. De konventionellt odlade med gift hade "kaos" i sitt mönster!!! Dessa stjärnor såg mer eller mindre ut som snöstjärnor om ni förstår vad jag menar, de andra låg "trådarna" huller om buller.